Endelig satte Fogh Rasmussen en deadline på de danske styrkers tilstedeværelse i Irak. Det virker fornuftigt at melde en dato ud, så alle har noget at arbejde ud fra. Det kan kun give alle moderate kræfter i Irak håb om en bedre fremtid.
Selvfølgelig kan man ikke undgå at få en nagende tvivl. Hvad vil der ske, når der ikke længere er udenlandske styrker i syd Irak? Bliver det endnu mere ragnarok? Vil militsernes angreb tage til? Kan de irakiske styrker selv klare udfordringerne?
Der er for mig ingen tvivl om, at der fortsat venter en hård tid for befolkningen i syd Irak, men det er et skridt i den rigtige retning, at de udenlandske styrker nu forlader landet.
Herhjemme førte udmeldingen desværre kun til en understregning af blokpolitikken. I stedet for at glædes over, at regeringen endelig trækker styrkerne ud, fokuserer oppositionen på, at det har man sagt i mere end to år!!
Det er altså vigtigere at sige ”hvad sagde vi” end at gå i en positiv dialog med regeringen, for at få mest mulig indflydelse på den fortsatte indsats med opbygningen i Irak. Vi radikale skal holde op med at være forurettet over regeringens samarbejde med DF, og komme i arbejdstøjet i stedet.
