Politisk set har den seneste tid budt på flere store begivenheder. Ungdomshuset blev ryddet og revet ned. Danmarks Radio fandt endnu en overskridelse i budgettet, som føre til masse fyringer bland personalet, Kulturministeren er blevet taget i et forsøg på pression mod DR, Regeringen har for alvor fundet den grønne profil og senest har regeringen forsøgt at finde et menneskeligt ansigt i forhold til de afviste Irakiske asylansøgere. 

Det må være tydeligt for enhver, at flere kontrolinstanser ikke er løsningen. Man kan ikke kontrollere sig til en god service. Den eneste løsning, er at få engageret medarbejdere med ordentlige kompetencer.

Når man først har fået de engageret medarbejdere, er det vigtigt at holde på medarbejderne. Derfor skal den offentlige sektor gøres mere interessant som arbejdsplads. Her trækker nye kontrolinstanser også kun i den forkerte retning. 

Jeg mener det nye Radikale udspil ”Tillidsreform”, er et godt udgangspunkt til at få en velfungerende offentlige sektor. Den kan dog ikke stå alene, da der samtidig kræver flere reformer. Vi bør i den sammenhæng, få gennemført en generel reform af den offentlige sektor.

Vi skal udvikle den offentlige service ikke afvikle den……

Selvfølgelig kan man ikke undgå at få en nagende tvivl. Hvad vil der ske, når der ikke længere er udenlandske styrker i syd Irak? Bliver det endnu mere ragnarok? Vil militsernes angreb tage til? Kan de irakiske styrker selv klare udfordringerne? 

Der er for mig ingen tvivl om, at der fortsat venter en hård tid for befolkningen i syd Irak, men det er et skridt i den rigtige retning, at de udenlandske styrker nu forlader landet. 

Herhjemme førte udmeldingen desværre kun til en understregning af blokpolitikken. I stedet for at glædes over, at regeringen endelig trækker styrkerne ud, fokuserer oppositionen på, at det har man sagt i mere end to år!! 

Det er altså vigtigere at sige ”hvad sagde vi” end at gå i en positiv dialog med regeringen, for at få mest mulig indflydelse på den fortsatte indsats med opbygningen i Irak. Vi radikale skal holde op med at være forurettet over regeringens samarbejde med DF, og komme i arbejdstøjet i stedet.  

Jeg blev virkelig vred, da jeg så udsendelsen. Det var svært ikke at få tåre i øjnene, når man så de skæbner, som af den danske stat bliver overladt til den visse undergang. Familier hvor begge forældre var svært psykisksyge, bliver udvist på trods af regeringens viden om, at der hverken findes behandlingsmuligheder eller socialt system til at tage sig af disse personer. 

I udsendelsen torsdag ser vi ”Udvisningsministeren”, der på den ene side forsikrer, at de er ordentlige mennesker, men på den anden side overhører alle advarsler fra egne rådgivere. Vi ser en minister, for hvem tvangsudsendelse af psykiske syge mennesker, er vigtigere end almindelig menneskelig anstændighed. Det er virkelig grotesk.  

I nyhederne udtaler ministeren, at det på baggrund af de seneste dages informationer, er grund til at kigge på området. Det må tolkes som: ups folk har opdaget, hvad vi egentlig gør. Nu må vi prøve at reparere lidt på skaderne!!! Havde det været ministerens mening, at agere på en menneskelig måde, havde blot skulle taget sine egne rådgivere alvorligt. 

Det er så topmålet af arrogance, når Peter Skaarup DF også melder sig i hylekoret. Lige pludselig ønsker DF, at der skal ageres humant. DF er bange for konsekvenserne fordi deres inhumane politik pludselig gør for ondt. 

Det er ikke for sent at gøre noget. Der er stadig 140 kosovarer, der ikke er tvangsudvist. Derudover sidder der en gruppe iraker, for hvem dette også snart bliver virkelighed. Det er af største vigtighed de ikke udsendes før, der er en holdbar plan for deres fremtid. Samtidig bør den danske regering sørge for, at der med det samme ydes hjælp til de familier der er udvist. Nu må regeringen vise, at der trods alt er lidt menneskelighed tilbage i Danmark. 

Der er som almindelig borger også muligt at gøre noget. Der er flere, der har startet støtte grupper til de udviste. Se f.eks. www.nurasvenner.dk Jeg vil følge regeringens håndtering af dette område tæt.

Regering taler meget om dette område, men har desværre forsømt al handling. Der er f.eks. i regeringens tid, næsten ikke blevet opstillet nye vindmøller. Det på trods af at Danmark er en af verdens førende producenter på dette område. 

Regeringen bør komme med en ambitiøs handlingsplan for, hvordan Danmark kan være foregangsland inden for nedsættelsen af CO2 udslip.  

Udover de rent miljømæssige fordele, vil der i tilgift også være den økonomiske fordel, at vi kan være førende inden for fremtidens energi teknikker. Tænk om Danmark i fremtiden var førende inden for den ressource der afløser de fossile brændsler?  

Vi skal se en ambitiøs handlingsplan og den skal følges op med en massiv støtte til forskning i vedvarende energi.

Det er en stor forandring, der med et slag gør valgkredsen betydeligt mere interessant. Det Radikale Venstre, har langt flere stemmer i København end ude i det tidligere Amt. Omvendt er der også opstillede nogle sværvægtere i den nye Københavnske storkreds. Det er folk som Naser Kahder, Lone Dybkjær, Charlotte Fischer og Manu Sareen. Vi har pt. 3 valgte i kredsen, der er 12 opstillede. 

Tirsdag den 9. januar 2007 blev jeg på en generalforsamling i storkredsen genvalgt som kandidat for Tårnbykredsen. Det er en generalforsamling jeg havde set frem til, da meget var nyt, i forhold til, hvordan vi plejede at gøre tingene i Amtet. 

Det genvundne mandat skal bruges til at fortsætte de ting, jeg har arbejdet med gennem det sidste år. Det vil sige, at jeg skal gøre mig mere synlig som kandidat på Amager. Skal deltage i den politiske debat og ellers dygtiggøre mig som kandidat. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle der har hjulpet mig gennem det seneste år. Der er lang vej igen, men nogle af de første vigtige skridt er taget.

Ikke vores problem? 

”Psykiske syge er ikke vores problem” Søren Kraup (SK) forsvarer forudsigeligt udsendelsen af psykiske syge Kosovoalbaner i kronikken i Politiken den 19. december. Det er utroligt, i hvor høj grad SK føler en paranoid forfølgelse fra danske medier på både egne men også regeringens vejene. Det er naturligt og ønskeligt, at medierne sammen med oppositionen nøje afprøver regeringens beslutninger og handlinger. Det er en vigtig del af demokratiet, selv om SK ikke bryder sig om det.  

Det er missionerende godhed og et eklatant forsøg på at skade regeringen, når folk er kritiske overfor hjemsendelsen af psykiske syge asylansøgere siger SK endvidere. Herefter beskriver SK selv problemet for den store gruppe af asylansøgere. Deres respektive lande ønsker ikke at tage imod dem. De har derfor ikke det valg om at rejse efter afslag på asyl, som SK påstår de bare kan bruge. Jeg har selv besøgt asylcenteret Kongelunden, og her talt med afviste familier, som samarbejdet med systemet om hjemsendelse. Dette samarbejde førte dog ikke til hjemsendelse, da modtagerlandet ikke ville tage imod dem. 

Den lange ventetid på asylcenteret nedbryder langsomt enhver. Det kan selv de bedste forhold, som boldbaner, fjernsyn og skolegang ikke ændre på. Uanset det ikke er den Danske stat, der har forårsaget den lange ventetid, mener jeg, at vi som en række andre lande, skulle give denne gruppe asylansøgere humanitær opholdstilladelse. At SK så kalder det missionerende godhed, kan jeg sagtens leve med. 

Det er ikke rimeligt, at forlange at mennesker der er nedbrudt af lag tids ophold på asylcentre, kan overskue hele den uoverskuelige situation og træffe de mest fornuftige valg. Jeg mener derfor det er vigtigt, at vi ændre praksis omkring asylansøgere, så de ikke går til i den periode de opholder sig her. Vi kan evt. hjælpe med let uddannelse og arbejdstræning. Det giver også afviste asylansøgere mere at vende tilbage med og større incitament til at vende tilbage. Mennesker der er ”lagt ned” af psykisk sygdom træffer sjældent gode valg, mens personer der ”står op” lettere kan træffe den korrekte beslutning og rejse efter et afslag. 

Morten JensenFolketingskandidat Det Radikale Venstre

Det var dog ikke Lars Barfod selv, der traf afgørelsen. Det var DF, der for en gang skyld stod ved, hvad de tidligere har udtalt. De trak støtten til ministeren, hvilket i modsat fald ville have givet DF problemer med troværdigheden. 

Det ville være ønskeligt, hvis der var flere af regeringens ministre, der måtte stå til ansvar for de skandaler der er i deres ministerium. Regeringen står tilbage med dybe ridser i lakken, med flere skandale sager, der endnu ikke har fundet deres afslutning. 

Samarbejdet mellem regeringen og DF er også sat på prøve. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at udvikle sig de næste dage.